Volatilitet måler, hvor meget og hvor hurtigt et instruments pris bevæger sig. Høj volatilitet betyder store eller hurtige prisudsving, hvilket øger risikoen ved handel, mens lav volatilitet signalerer mere stabilitet. Det kan også beskrive de bredere markedsforhold under længerevarende perioder med usikkerhed.
Hvad driver volatilitet?
- Økonomiske begivenheder og data: inflation, beskæftigelsestal, BNP og centralbankpolitikker (især renteforhøjelser eller -nedsættelser).
- Politiske og geopolitiske begivenheder: valg, reguleringsændringer og globale konflikter.
- Investorstemning: frygt, grådighed og markedscyklusser påvirker købs- og salgspres.
- Virksomhedsnyheder: regnskabsrapporter (især hvis prognoser ikke opfyldes), fusioner/opkøb og skandaler (bøder, whistleblowing osv.) kan påvirke aktiekurser.
- Udbud og efterspørgsel: mangel, markedslikviditet og globale handelsændringer.
- Black Swan-begivenheder: økonomiske krak, naturkatastrofer og pandemier.
Hvordan måler man volatilitet?
Der er flere måder at følge volatilitet på. En er standardafvigelse, som måler, hvor meget priserne afviger fra gennemsnittet – en større afvigelse indikerer højere volatilitet. Andre metoder inkluderer VIX, eller volatilitetindeks, som måler forventet volatilitet for US 500. Du kan også bruge historisk volatilitet til at vurdere prisbevægelser over en given periode baseret på tidligere prisdata.
Prioriter altid risikostyring under volatile markedsforhold, da øgede udsving kan forstærke både potentielle gevinster og tab.